Hvad indebærer en fysiurgisk gennemgang?

Hvad indebærer en fysiurgisk gennemgang?

 

Ganganalyse – Jeg starter med at se på hvordan hunden går og danner mig et billede af hvor den eventuelt kan have nogle spændinger eller restriktioner udfra dens bevægemønster.

Muskelanalyse – Her danner jeg mig et overblik over hundens bygning og ser og mærker efter om der er

forskel på muskelmassen, f.eks. om den støtter mere på højre bagben end på venstre.

Palpation – Her mærker jeg hunden igennem for spændinger i blødvævet og for restriktioner i leddene.

Vurdering – Her ser jeg på de spændinger og restriktioner jeg har fundet og laver en plan for hvordan jeg vil

arbejde med det.

Afspænding – I afspændingen har jeg en række forskellige terapiformer at gøre brug af, blandt andet massage, kranio skral terapi, ledmobilisering, laserterapi, akupressur, m.m. Alt efter hvad jeg har fundet på hundens krop vælger jeg de mest passende terapiformer udfra dette.

Øvelser – Alt efter hvad jeg har fundet af spændinger og restriktioner, kan jeg godt finde på at give ejer nogle øvelser med hjem. Dette kan være alt lige fra styrketræning, balancetræning, genoptræning efter skade eller operation eller mobiliserende øvelser til at fremme eller vedligeholde mobilitet i hundens krop.

Opfølgning –  Når gennemgangen er slut aftaler jeg i samarbejde med ejer om jeg skal se hunden igen og i såfald hvornår.